Danske forskere har dokumenteret, at et stof i hyben virker mod leddegigt. Perspektivet er billigere medicin med færre bivirkninger og lukrativ, miljøvenlig landbrugsdrift på hybenbusken. Hyben indeholder et bestemt aktivt stof, der give patienter med leddegigt bedre bevægelighed og færre smerter i leddene. Det er konklusionen på et usædvanligt forskningssamarbejde mellem Rigshospitalet, Danmarks Jordbrugsforskning og Danmarks Farmaceutiske Højskole, skriver Berlingske Tidende. Hidtil har det været kendt, at hybenpulver virker mod gigt, men ingen har vidst, hvilket stof i hyben, der har effekt. Men nu har de tre forskningsinstitutioner i samarbejde fundet et stof, der viste sig at reducere betændelsesfunktionerne i cellekulturer. Forskningsresultatet rummer vide perspektiver for både gigtpatienter, medicinindustri og landbrug. Når det aktive stof kendes, kan gigtpatienterne tilbydes et standardiseret, veldokumenteret naturprodukt med en velkendt effekt af samme størrelse fra gang til gang. Dertil kommer, at medicinen er langt billigere for patienterne, end den almindelige syntetiske medicin, og at der sandsynligvis ikke er bivirkninger ved stoffet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























