Morskab ved mindesmærke

Der blev lørdag leet taktfast, intimt og befriende tæt på Mindeankeret ved indgangen til Nyhavn i København. En lille flok fra Latterklubben i Danmark lo til ære for pressen som optakt til verdenslatterdagen på Rådhuspladsen søndag. Presse var der ikke meget af, men det stoppede ikke de omkring femten fremmødte; de grinede i et kvarters tid, så det gjaldede langt ind over Nyhavn. Seancen fandt sted ved mindesmærket, der er sat til ære for de danske søfolk, som satte livet til under krigen i 1939-45. Navnene på de omkring 1.600 mennesker er skrevet på pergament og nedlagt i en blykapsel under ankeret, der blev rejst i 1951 af Komiteen for Mindeindsamlingen for Omkomne Danske Søfarende. I anledning af befrielsesdagen var der lagt kranse ved ankeret. Ingen skrupler Formanden for latterklubben, Jan Thygesen Poulsen, der ved dagens arrangement førte latteren an, havde ingen skrupler ved at le ved Mindeankeret. »Grunden til, at jeg har valgt at le dette sted, er den ganske simple, at her er mange mennesker. Mit mål er, at så mange som muligt skal være med«, sagde han.

Er der ikke grænser for, hvor og hvornår man kan tillade sig at grine? »Du må ikke tro, at jeg står og griner her, fordi jeg ikke har respekt for de faldne søfolk. Men livet går videre, og det er en del af livet, at vi alle sammen skal dø«.

Kunne du finde på at grine på en kirkegård? Der kan være et øjeblik på en kirkegård, hvor stemningen pludselig letter, og man bryder ud i et grin. Man kan ikke bare sige, at der er steder, hvor man ikke MÅ grine«, siger Jan Thygesen Poulsen. Demonstration for fri hash Da latteren var taget af, indtoges pladsen af en demonstration for fri hash. Her var fremmødet større. Omkring 200 var samlet - måske fordi arrangørerne tilbød gratis hash. Mindeankeret er i øvrigt udført efter tegning af arkitekt Peter Koch (1905-1980), og selve ankeret stammer fra et 100 år gammelt marinefartøj, 'Fyen'.