Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) glæder sig over, at mæglingsforslaget for de (amts) kommunale overenskomster er blevet vedtaget. »Jeg er glad for, at vi nu undgår en konflikt, som ville have været til stor gene for borgerne, for samfundet, for hele vores velfærdssystems måde at fungere på«, sagde statsministeren på sit ugentlige pressemøde. Anders Fogh Rasmussen beklager, at der er så mange på de enkelte områder, der har stemt nej. Han hæfter sig dog ved, at de faglige ledere støtter mæglingsforslaget, og han frygter ingen ulovlige strejker. »Vi kan konstatere, at de faglige ledere i hvert fald har stået bag de overenskomstforslag. Jeg går ud fra som en selvfølge, at alle respekterer den afstemning, der har fundet sted, som har resulteret i et ja og dermed et nej til konflikt«, sagde Anders Fogh Rasmussen.
Fogh glæder sig over overenskomst-ja
Lyt til artiklen