Man kan ikke forebygge astma ved at forebygge allergi, skriver Berlingske Tidende. Der er nemlig tale om to vidt forskellige sygdomme. Det var den opsigtsvækkende konklusion, da omkring 1.000 specialister i børneastma fra hele verden i går var samlet til konferencen "Asthma Begins in Childhood", der for første gang finder sted i København. »Det har tidligere været den gængse opfattelse blandt læger, at patienter begynder med at have en allergi, der siden udvikler sig til astma«, fortæller professor Hans Bisgaard fra Rigshospitalet. »Men den nyeste genforskning viser, at der er tale om to sygdomme«, siger professoren, der står bag konferencen sammen med en anden astmaspecialist, professor Søren Pedersen fra Odense Universitet. Det var et hold amerikanske genetikere under ledelse af den internationalt anerkendte dr. Fernando Martinez fra Arizona, der fremlagde beviser for, at astma og allergi er to vidt forskellige sygdomsforløb.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























