Antallet af forældre, der opsøger professionelle tatovører, for at deres barn kan få lavet en tatovering, er steget kraftigt de seneste år. Det fortæller Johnny Hansen, formand for Dansk Tatovør Laug. »Jeg har forældre, der kommer i min butik og vil skrive under på, at jeg godt må tatovere deres 12-årige datter. Det er sket masser af gange, og det har jeg slet ingen respekt for«, siger han. Johnny Hansen understreger, at han altid beder om billed-id, hvis han er i tvivl om en kundes alder. For det er nemlig ulovligt at tatovere børn under 18 år - også selv om forældrene accepterer det. Ikke nok med skriftlig accept Tatovør Hans Jensen, ejer af Art Factory Tattoo i Rødovre, oplever det samme. Også her ønsker forældre at give deres skriftlige accept. »Men den går altså ikke. Du kan jo heller ikke skrive under på, at dit barn godt må gå over for rødt«, siger han. Mindst et par gange om ugen får Hans Jensen besøg af unge under 18, som ønsker at få lavet tatoveringer. En udvikling som bekræftes af andre tatovører, Politiken har talt med. Overtrædelser Både Johnny Hansen og Hans Jensen har hørt om kolleger, der ser stort på lovgivningen og tatoverer mindreårige. Straffen i den slags sager er enten bøde eller hæfte. Loven stammer tilbage fra 1966 og har til formål at sikre, at overmodige unge ikke får malet ting på kroppen, som de senere fortryder. På Hudklinikken i Birkerød fjerner hudlæge Henrik Mikkelsen flere gange om året tatoveringer på unge under 18 ved hjælp af moderne laserteknik. Hver gang har det været piger. »Jeg har set piger helt ned til 13-14 år med tatoveringer, de ville have fjernet«, siger Henrik Mikkelsen. For at fjerne tatoveringen bruger hudlægen laserteknik. Alt efter hvor stor tatoveringen er, tager det 6-12 besøg hos en hudlæge med cirka fire ugers mellemrum at få fjernet den. Hver behandling koster 500-1.500 kroner. Meget mørke tatoveringer som de moderne stammeinspirerede mønstre og tegn tager længere tid og koster derfor også mere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup
Kronik af Sofie Risager Villadsen




























