SF-kronprins trækker sig

Lyt til artiklen

33-årige Thorstein Theilgaard, der i de seneste fire år har været næstformand i SF og af mange anses for partiets kronprins, vil på partiets landsmøde fredag bebude, at han trækker sig som næstformand. »Det er helt udramatisk. Jeg har siddet fire år og knoklet og sat fantastiske ting i gang - nu vil jeg gerne have tid til at koncentrere mig om min familie og om min 'civile' karriere«, siger Theilgaard, der dog ikke forlader aktivt partiarbejde. Overraskende Beslutningen kommer som en overraskelse for alle i SF ud over en snæver kreds omkring ledelsen på Christiansborg. Men dele af partiet græder tørre tårer over Theilgaards beslutning. Han var som næstformand og medlem af Folketinget indtil dette valg udset til at være sit partis valgstrateg og var i et år op til valget 'frikøbt' fra alle andre opgaver. Kritik fra kommunalfolk I partiets selvransagelse efter valget udpegede en kreds af stærke SF-kommunalfolk og folketingsmedlemmerne Margrete Auken og Jørn Jespersen Theilgaards mangel på visioner og organisatorisk talent som en væsentlig årsag til det ringe valgresultat. SF fulgte trop med Socialdemokratiet og mistede ét mandat. Holger K. beklager Partiformand Holger K. Nielsen kaldte den gang kritikken af én mand som årsag til valgnederlaget for »uretfærdig« og siger om Theilgaards afgang: »Den beklager jeg. Han har gjort et enormt godt stykke arbejde på det organisatoriske plan og holdt godt fast i tingene - også under valgkampen. Men jeg kan godt forstå, at han gerne vil have tid til andre ting«. Theilgaard blev så sent som onsdag krævet indsat på Holger K. Nielsens post af en SFU-formand. Debatoplæg På SF's landsmøde vil netop fornyelsen af partiet og venstrefløjens manglende evne til at få egne budskaber ud til vælgerne indtage en central plads. Men der er stor forskel på, hvad de enkelte SF'ere forstår ved ordet 'fornyelse'. Den afgående næstformand har sammen med fire andre unge forfattet et debatoplæg, som skal ruske op i 68'er-generationen. Grove forsømmelser De mener, at SF »på det groveste har forsømt at formulere egen politik« og i stedet har haft travlt med at samarbejde med socialdemokraterne og fortabe sig i en frugtesløs diskussion om EU-forbeholdene. De fem, der også rummer det unge folketingsmedlem Morten Homann, partiets tidligere pressechef Peter Goll, medlem af forretningsudvalget Thomas Søby og et oplagt bud på en ny næstformand, Mette Feifer, opstiller fem konkrete politikområder, hvor SF skal komme med bud på en moderne, »venstreorienteret vision«, der kan »begejstre«. »Vi er trætte af, at vi er faldet i et med det socialdemokratiske tapet. Og at venstrefløjen og SF altid er imod - uden at opstille vores egne svar«, siger Peter Goll. De fem 'svar' er:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her