En styrkelse af EU's udenrigspolitik og sikkerhedspolitik er den eneste vej frem som modvægt til USA's rolle som 'verdens politibetjent'. Den linje foreslog SF's formand, Holger K. Nielsen, i dag under åbningen på partiets landsmøde i Odense. 'USA ligeglad med regler' SF's formand advarede om, at amerikanske interesser og tænkning vil blive dominerende, hvis der ikke snart danner sig en reel modvægt. Han fastslog samtidig, at 'USA er fuldstændig ligeglad' med international lov og orden. SF's formanden klandrede blandt andet USA for at gå imod Kyoto-aftalen, afvisningen af at ratificere den internationale menneskerettighedsdomstol samt at arbejde hen imod oprettelsen af et amerikansk missilskjold. Holger K. Nielsen klandrede samtidig den danske regering for at være underdanige over for USA.
Holger: EU bør styrkes som modvægt til USA
Lyt til artiklen