Venstre vil ikke stramme udlændingepolitikken yderligere for at få Dansk Folkeparti med i en aftale om finansloven for 2003. De to emner afgøres separat. Desuden skal regeringens udlændingepolitik have tid til at virke, siger Venstres finansordfører, Kristian Jensen, til Ritzau. Halvt så mange som før har søgt asyl i Danmark, siden regeringen foreslog at stramme udlændingepolitikken. Tager let på trussel Kristian Jensen afviser advarsler fra Pia Kjærsgaard om, at DF vil samarbejde med Socialdemokratiet om velfærd og arbejdsmarkedet, hvis antallet af udlændinge ikke begrænses. »Vi lader ikke vore flygtningepolitik diktere af finansloven. Hvis vi strammer flygtningepolitiken, er det, fordi der er grund til det. Når vi laver finanslov, er det af hensyn til finanspolitikken. Derfor tager jeg Pia Kjærsgaards melding rimeligt afslappet«, siger Kristian Jensen.
V afviser DF-trusler
Lyt til artiklen