Asatroen venter stadig på godkendelse

Lyt til artiklen

Kirkeministeriet afviste i dag, at de oldnordiske guder er blevet underkendt som trosretning. Tværtimod meddeler ministeriet, at der slet ikke er truffet nogen afgørelse endnu, men der ligger dog en indstilling til ministeriet om at afvise ansøgningen fra Asasamfundet. Asatroen - troen på Odin, Thor, Freja og alle de andre guder fra den nordiske mytologi - er godkendt som officiel trosretning i Norge og Island, og i Danmark har Forn Sidr - Asa- og Vanesamfundet i december 1999 søgt Kirkeministeriet om at blive ophøjet til anerkendt trossamfund. Kirkeministeriet oplyser, at spørgsmålet først bliver afgjort, når Forn Sidr har haft mulighed for at kommentere en udtalelse fra Udvalget Vedrørende Trossamfund, som er Kirkeministeriets sagkyndige rådgiver i forbindelse med godkendelse af trossamfund. Udvalgets vurdering er, at Forn Sidr ikke kan anses for et trossamfund, idet et trossamfund blandt andet karakteriseres af en fælles tro, fælles ritualer og en organisatorisk struktur.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her