Udenrigsministeriet anklages for uværdig tiggergang

Lyt til artiklen

Flere danske virksomheder betegner det som uværdigt, at Udenrigsministeriet forsøger at få dem til at være sponsorer i forbindelse med det danske EU-formandskab, der varer fra 1. juli til årskiftet. Udenrigsministeriet har tilbudt en lang række større virksomheder og brancheforeninger at blive samarbejdspartnere under EU-formandskabet, der anlås at ville koste 300-400 millioner kroner. Firmaerne opfordres blandt andet til at sponsorere flybilletter, mad og drikkevarer, kontorudstyr og it, telefon og fax for de tusindvis af politikere, embedsmænd og journalister, der vil indfinde sig i København i perioden, skriver dagbladet Børsen. Men en række virksomheder finder det forkasteligt, at Udenrigsministeriet i bedste Melodi Grand Prix stil forsøger at holde budgettet nede gennem sponsorater. »Det er simpelthen ikke værdigt af en institution som Udenrigsministeriet, at man forsøger at få dækket sine udgifter gennem sponsorater«, siger direktør Per Kold fra virksomheden Bodenhoff, der handler med kontor- og edb-maskiner. Det danske budget for EU-formandskabet er i forvejen halvt så stort som Sveriges, der brugte 865 millioner kroner under det svenske formandskab sidste år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her