Farums opposition vil godkende referater

Lyt til artiklen

I Farum er der nu også vrede over Venstre-flertallets referater fra byrådsmøderne. På løsgænger Paul Wachtells anmodning indførte byrådet torsdag oplæsning af alle beslutninger på mødet for at få styr på, hvad der kommer til at stå i referaterne. Det sker efter et byrådsreferat fra 19. februar, hvor det af teksten ser ud, som om oppositionen i Farum godkendte borgmester Peter Brixtoftes optagelse af et lån på 250 millioner kroner i Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk (FIH). Et brev til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) indeholder en lignende ordlyd, og det har gjort løsgængeren Paul Wachtell godt gal i skralden over, hvad han betegner som Venstregruppens manipulationer og opspind. »Jeg klandrer ikke Peter Brixtofte, han er sigtet og kan sige, hvad han vil. Jeg klandrer de andre ni byrådsmedlemmer for Venstre, som ikke er sigtede. Det er uærligt spil og det pure opspind - endda i en orientering til den højeste autoritet her i landet - en kongelig minister«, siger Paul Wachtell til Ritzau. Ifølge Paul Wachtell er teksten i referat og brev manipuleret, fordi oppositionen ikke har godkendt kreditten, men derimod taget borgmesterens orientering om lånet til efterretning på et byrådsmøde. 250 millioner til kasernegrund Borgmester Peter Brixtofte (V) optog det omdiskuterede lån på 250 millioner kroner 25. april 2001 lånte uden at spørge byrådet. Pengene skulle bruges til at købe Farum Kaserne. Ifølge styrelsesloven kan kun byrådet låne penge på kommunens vegne, og det er derfor vigtigt om borgmesteren har handlet med eller uden kommunalbestyrelsens vidende. Professor Claus Haagen Jensen har tidligere overfor Politiken vurderet, at lånet på den kvarte milliard gør det muligt at afsætte Peter Brixtofte efter styrelseslovens paragraf 66, der gør det muligt at suspendere en borgmester, som med »grov eller gentagen vægring« går imod loven eller et byrådsflertal.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her