Politi og kommuner vil indgå et tættere samarbejde for at standse den stigende rockerkriminalitet. Det var eneste punkt på dagsordenen, da borgmestre og politimestre fra syv store jyske byer samt chefkriminalinspektør Per Larsen fra Københavns Politi mandag mødtes i Horsens. Her blev der for første gang udvekslet erfaringer og initiativer på baggrund af rockerkriminalitetens stigende problem. Mødet blev afholdt på baggrund af et fælles initiativ fra borgmesteren i Randers, Michael Aastrup Jensen (V), og borgmesteren i Horsens, Vagn Ry Nielsen (S), der begge har store problemer med rockerne.
Kommuner og politi i kamp mod rockerkriminalitet
Lyt til artiklen