Flere sager på vej

Et dansk skridt i international retning. Således opsummerer flere menneskerettighedsorganisationer regeringens beslutning om at lave en dansk anklagemyndighed for krigsforbrydere og andre, der har begået alvorlige forbrydelser i udlandet. »Det er et væsentligt område at tage fat i for at få styrket menneskerettighederne. I det øjeblik, at statsmænd og andre magthavere får fornemmelsen af, at deres forbrydelser kan få konsekvenser for dem selv, er der håb om, at tingene kan ændre sig«, siger direktør for Det Danske Center for Menneskerettigheder Morten Kjærum. Udvikling er i gang Han mener, at den udvikling allerede er i gang, hvilket tydeligst er blevet illustreret af sagen mod Chiles tidligere diktator Augusto Pinochet og anholdelsen af den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic. Generalsekretær i den danske afdeling af Amnesty International, Lars Normann Jørgensen, mener også, at en dansk anklagemyndighed for krigsforbrydere kan få betydning. »Det er en ny international tendens, at krigsforbrydere ikke skal slippe ustraffet fra deres gerninger. Regeringen har set rigtigt«, siger han. Beslutningen om at oprette en særlig anklagemyndighed for krigsforbrydere i Danmark falder også i tråd med, at en international krigsforbryderdomstol ventes at træde i kraft næste år i Haag i Holland. Irakisk afsæt »Konceptet omkring den internationale krigsforbryderdomstol har været, at medlemslandene selv skulle varetage størstedelen af opgaverne. Men at der kunne være visse typer sager, der havde sådan et tilsnit, at det var mere fornuftigt at lade Den Internationale Domstol tage sig af dem. Så det er også i det lys, at vi nu forsøger at gøre, hvad vi kan herhjemme for at retsforfølge, hvis der er grundlag for det«, siger justitsminister Lene Espersen (K). Beslutningen om at oprette den særlige anklagemyndighed i Danmark er en udløber af sagen mod den tidligere irakiske hærchef Nizar al-Khazraji, der bor på tålt ophold i Sorø. I sommer blev han nægtet asyl i Danmark, fordi Flygtningenævnet mente, at han var skyldig i forbrydelser mod menneskeheden. Nævnet henviste til, at den irakiske hær dræbte og fordrev omkring 180.000 kurdere, mens han var hærchef i slutningen af 1980'erne. Da han ville risikere dødsstraf, hvis han blev sendt tilbage til Irak, fik han derfor tålt ophold i Danmark på ubestemt tid. Svær sag Efter at Politiken i september skrev om sagen, blev Ringsted Politi bedt om at undersøge, hvorvidt der kunne rejses tiltale imod den tidligere hærchef for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Selv om Ringsted Politi har fået assistance af Rejseholdet, har Ringsted Politi aldrig lagt skjul på, at sagen var svær at løfte for en almindelig politikreds. Dels var det hele foregået i Irak, dels krævede sagen også et kendskab til internationale konventioner, som almindelige politifolk ikke har. Derudover stod det hurtigt klart for Justitsministeriet, at der også ventede andre sager. Da sagen om den irakiske hærchef kom frem, var rigsadvokat Henning Fode ved at undersøge, om politiet kunne rejse tiltale mod to tidligere soldater fra henholdsvis Burundi og Sierre Leone i Afrika. Den ene havde ifølge eget udsagn druknet soldater i en latrin, og den anden havde oplyst, at han havde »dræbt et ukendt antal mennesker«. 16 sager Samtidig med afsløringen af den irakiske hærchefs ophold i Danmark kunne Politiken også dokumentere, at flere tidligere medlemmer af terrororganisationer havde fået asyl i Danmark. Det fik Udlændingestyrelsen til at gå tilbage i arkiverne og atter se på disse sager. Derudover undersøgte styrelsen alle de sager, hvor tålt ophold havde været på tale. Det har ført til, at Udlændingestyrelsen frem til i dag har oversendt 16 sager til Rigsadvokaten, der skal vurdere, om der er grund til at indlede en strafferetlig efterforskning.