Sunde gamle og syge unge

Lyt til artiklen

Det grå Danmark befolkes af glade mennesker. Landets ældre føler sig mere raske, friske og ustressede end tidligere, viser en stor undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, som baserer sig på 17.000 danskeres egen vurdering af helbredet. Til gengæld skranter de yngre mellem 16 og 24 år - både fysisk og psykisk, og det er første gang, at den unge folkesundhed udvikler sig i en sygelig retning. Status i at være stresset »De unge skal nå en masse og har hver især et mægtigt program for deres tilværelse. Der er status i at være stresset, men det går tilsyneladende ud over helbredet og det overordnede velbefindende«, siger seniorforsker Mette Kjøller. Den ældre befolknings meldinger, som også vidner om meget få ensomme, smitter ikke af på den stigende brug af medicin, læger, sygehus samt alternativ behandling. Glad minister Alligevel er sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) glad. »Fordi det slår det stereotype billede af sløje og syge gamle mennesker effektivt i stykker, og fordi danskerne faktisk formår at tage ansvar for sig selv og deres helbred i bred forstand«, siger sundhedsministeren. Han vil bruge rapporten som afsæt til en ny, national folkesundhedsplan. Blandt andet med særlig fokus på bekæmpelse af det stigende problem fedme. Betyder ikke flere år på plejehjem ÆldreSagens direktør Bjarne Hastrup frygter ikke, at han med ældrebefolkningens jernhelbred skal lede en arbejdsløs organisation. »Tværtimod viser det sig, at med den forbedrede helbredstilstand, at en 80-årig i dag kan leve på et niveau og med en glæde, som en 70-årig kunne for bare ti år siden. At vi alle bliver ældre betyder ikke, at vi skal tilbringe de ekstra år på plejehjem«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her