Mange kom for at hylde dronningen

Lyt til artiklen

Trods regn og gråvejr havde flere tusinde danskere i dag fundet vej til Amalienborg Slotsplads, hvor dronningen traditionen tro modtog folkets hyldest på sin fødselsdag. Dronning Margrethe blev 62 år. Efter vagtskiftet klokken 12 kom fødselaren frem på balkonen sammen med familien. Både den gravide prinsesse Alexandra, prins Joachim, prins Henrik og kronprins Frederik var med for at vinke, og jubelen ville ingen ende tage, da lille Nikolai blev løftet op af dronningen, så han også kunne hilse på folket. Dronning Margrethe var klædt i rødt og komplimenterede på bedste vis de mange dannebrogsflag, tilskuerne havde medbragt. Den Kongelige Livgarde spillede blandt andet 'Happy Birthday', inden dronningen trak sig tilbage til sine gemakker for at tilbringe resten af dagen i familiens skød.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her