Nej til brugerbetaling for efteruddannelse

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er for anden gang på kun en uge kommet i strid modvind på grund af sin uddannelsespolitik. Efter et historisk forligsbrud på folkeskoleområdet tidligere på ugen, har Dansk Arbejdsgiverforening (DA), LO og SiD nu vendt tommelfingrene nedad for regeringens lov, der åbner op for brugerbetaling på arbejdsmarkedets efteruddannelser. »Vi har anbefalet ministeren at se bort fra brugerbetaling på efteruddannelserne, fordi det vil være alt for uoverskueligt at ændre systemet. Derudover vil det skabe uvished i virksomhederne, der jo ikke har budgetteret med at betale for deres medarbejderes efteruddannelse«, siger DA-direktør Henrik Bach Mortensen. Afvises af flere Indstillingen fra DA, LO og SiD kommer, efter at loven har været drøftet i Arbejdsmarkedets Uddannelses Finansiering (AUF), der rådgiver regeringen i sager om arbejdsmarkedets efteruddannelser, og hvis bestyrelse består af repræsentanter fra de tre organisationer. Ulla Tørnæs' planer om brugerbetaling afvises ikke kun af arbejdstagerne og arbejdsgiverne, der begge opfordrer ministeren til helt at skrinlægge planerne. Undervisningsministeren bliver nu også beskyldt for løftebrud i forhold til regeringens valgløfte om skattestop. Bryder med skattestop »At pålægge virksomheder eller privatpersoner at betale for at uddanne sig, udhuler jo totalt regeringens løfte om et skattestop. Regeringen burde lytte til arbejdsmarkedets parter, hvor det er usædvanligt, at også DA har anbefalet regeringen at droppe disse planer. Ellers begår den løftebrud«, siger Socialdemokratiets uddannelsespolitiske ordfører, Frank Jensen. Han har nu rettet henvendelse til Ulla Tørnæs for at få klarlagt regeringens planer med loven efter AUF's indstilling. Sidste år benyttede 10.000 ordningen om efteruddannelse, som hidtil har været betalt af staten med henblik på at opgradere arbejdsstyrken. Loven, der åbner for brugerbetaling på arbejdsmarkedets efteruddannelser, vil efter regeringens egne beregninger betyde en besparelse på over en kvart milliard kroner på finansloven. Derudover vil brugerbetalingen, som kommer til at svinge mellem 400 og 750 kroner per elevuge, medføre, at 40 procent færre vil tage en efteruddannelse. Brugerbetalingen på efteruddannelserne kommer ifølge LO til at ramme socialt skævt og holde de lavest uddannede væk fra efteruddannelserne, og derudover vil mobiliteten og fornyelsen på arbejdsmarkedet falde markant. »Brugerbetalingen vil ramme de mennesker, der har mest brug for efteruddannelse - de ufaglærte og dem, der ikke er særlig uddannelsesmotiverede. Hvis de skal til at tage pungen op for at komme på efteruddannelse, bliver de jo væk«, siger LO-sekretær Harald Børsting, der forventer, at regeringen vil følge AUF's indstilling om droppe brugerbetalingen. V vil køre videre En forventning, som ifølge Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Gitte Lillelund Bech, næppe bliver indfriet. »Jeg har svært ved at forestille mig, at vi trækker forslaget i loven om brugerbetaling tilbage. Det er ærgerligt, at AUF vender tommelfingeren nedad. Jeg mener ikke, at hverken virksomhederne eller medarbejdere bliver ramt hårdt med brugerbetalingen. Virksomhederne slipper for en masse andre afgifter, og satserne er ikke særlig høje«, siger Gitte Lillelund Bech. Undervisningsminister Ulla Tørnæs kan på trods af AUF's indstilling stadig beslutte at indføre brugerbetaling på efteruddannelserne, da AUF kun er et rådgivende organ. Men Tørnæs har på et spørgsmål stillet 21. februar i uddannelsesudvalget svaret, at »den konkrete økonomistyring af de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser op til erhvervs- uddannelsesniveau fastlægges efter rådgivning fra arbejdsmarkedets parter i AUF-bestyrelsen«. Undervisningsminister Ulla Tørnæs har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.