VK-splid om folkeskole

De to regeringspartier er indbyrdes stærkt uenige om fundamentale principper for fremtidens folkeskole. Uenigheden bryder nu ud i lys lue i form af skænderi for åbent tæppe mellem de to partiers uddannelsesordførere. Mens Venstre ønsker at indføre en række synlige kvalitetsmål for den enkelte skole kombineret med øget decentralisering, går de konservative ind for en meget centralt styret national folkeskole. Hele 25 procent af de enkelte fags læseplaner skal fastsættes centralt i Undervisningsministeriet. »Vi har stærkere fokus på en fælles folkeskole end Venstre. Der er tale om ret fundamentale forskelle«, siger den konservative uddannelsesordfører Helle Sjelle. Fælles skole Hun skælder samtidig ud over, at undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) heller ikke fredag inviterede Dansk Folkeparti med til forhandlinger om et nyt folkeskoleforlig: »Folkeskolen er hele Danmarks fælles skole, og det bør den kommende aftale på området afspejle. Derfor bør undervisningsministeren invitere alle partier med, inklusive Dansk Folkeparti. Jeg forstår ikke, hvorfor hun ikke har gjort det«. Meget tyder på, at Tørnæs skal bruge en del kræfter på at få enderne til at nå sammen mellem de to regeringspartier, før hun kan begynde at forhandle med de øvrige partier. Venstres uddannelsesordfører Gitte Lillelund Bech undrer sig over den konservative udmelding - og udelukker på forhånd enhver snak om øget centralisering af læseplanerne. Uden Venstre »Det er lidt absurd at tale om centralt fastsatte læseplaner, når man ikke en gang har givet folkeskolen en chance for at sætte klare mål og delmål. Det bliver ikke med Venstres stemmer«, siger Gitte Lillelund Bech. Hun undrer sig over, hvorfor hun ikke har hørt en lyd om den konservative mærkesag før nu. »Det er hendes eget valg, men vi har trods alt haft fem møder, hvor vi har haft diskuteret overordnede emner. Der kunne man godt have bragt det op«, siger Gitte Lillelund Bech.