Hver fjerde lærer vil ud af faget

Hver fjerde nye lærer bliver så skræmt over, hvad han møder på lærerværelset, at han overvejer helt at droppe det job, han lige har brugt fire år af sit liv på at sætte sig ind i. Hvor det ellers mest har været lønnen og de udtørrede skolebudgetter, der har fået skylden for at tappe en nyuddannet lærer for gejst, er det snarere mødet med kollegerne, der ryster de unge, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Når en ny lærer møder op på lærerværelset, frisk fra seminariet og med hele sin bagage af velvilje og ungdommelig begejstring, tror han nemlig, at han skal til at diskutere ideer og pædagogik med sine kolleger. Det skal han ikke. I stedet skal han finde sin plads og vise, at han kan klare mosten ude i klasserne, fortæller en af forskerne bag undersøgelsen, lektor Martin Bayer fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Sammen med projektforsker Ulf Brinkkjær har Martin Bayer som led i et større projekt, der beskæftiger sig med læreres og pædagogers erhvervsdebut interviewet 300 lærere. Og hver fjerde af de nyuddannede fra lærerseminarierne har fortalt, at de overvejer at holde op som lærere. Mere end hver anden føler sig ensom i jobbet. Ledelsesproblem »Det er meget bekymrende i en tid med lærermangel og en høj gennemsnitsalder blandt lærerne, at skolerne har svært ved at fastholde deres fremtid: de nye lærere«, siger Martin Bayer. Især forældresamarbejdet og den kollegiale indadvendthed tager pusten fra de yngste årgange, og det sidste overrasker de to forskere, fordi der netop i disse år satses hårdt på tæt teamsamarbejde mellem yngre og erfarne kolleger i folkeskolen. »Men samarbejdet sker i langt mindre omfang, end man går og bilder sig ind. Nye lærere skal helst ikke sige for meget og helst ikke sige noget på møderne«, siger Martin Bayer, der efterlyser introduktionsforløb eller følordninger, hvor de yngre får lov at følge de erfarne og for eksempel skånes for de mest berygtede klasser. Pædagogisk konsulent Jørgen Stampe, Danmarks Lærerforening, minder om, at teamsamarbejdet skal have tid til at slå igennem. »Det er ikke så nemt at få ændret gamle vaner, men det er i høj grad et ledelsesproblem: Arbejdsgiverne må se i øjnene, at der som i erhvervslivet skal sættes midler og tid af til uddannelse og supervision. Der, hvor man har gjort det, virker det - også for de gamle hanner«.