Minister i modvind om brugerbetaling

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) bliver nu presset fra flere sider i sagen om brugerbetalingen på landets efteruddannelser. Både Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO ventes i en indstilling at opfordre undervisningsministeren til at droppe forslaget om brugerbetaling, som ifølge regeringens egne beregninger vil betyde en kontant besparelse på over en kvart milliard kroner på finansloven. »Drøftelserne mellem arbejdstagere og arbejdsgivere peger i retning af, at ministeren frarådes at indføre brugerbetalingen«, siger bestyrelsesformand for Arbejdsmarkedets Uddannelses Fond, professor Kjeld Møller Pedersen, der rådgiver regeringen i sager om arbejdsmarkedets efteruddannelser. Bestyrelsen består af repræsentanter fra både LO, SiD og DA. Sidstnævnte ønsker ikke at udtale sig om den kritiske indstilling, før bestyrelsen har orienteret ministeren sidst i næste uge. 10.000 på efteruddannelse I alt 10.000 tog sidste år en efteruddannelse, som staten hidtil har betalt for at opgradere arbejdsstyrken, men ifølge regeringens forslag skal virksomheder og privatpersoner nu betale op til 750 kroner per elevuge for et kursus. Ifølge et internt notat fra Undervisningsministeriet kalkulerer regeringen med, at brugerbetalingen vil betyde, at 40 procent færre vil tage en efteruddannelse. Minister i samråd En stribe partier med Socialdemokratiet i spidsen mener, at undervisningsministeren bevidst har tilbageholdt netop disse oplysninger. Dermed kunne sagen om brugerbetaling blive behandlet hurtigere i Folketinget uden at møde kritik. »Vi har gentagne gange spurgt ministeren om reglerne for brugerbetalingen og størrelsen af denne. Men vi har intet fået at vide«, siger Socialdemokratiets uddannelsespolitiske ordfører, Frank Jensen. Samråd og præsidium Han vil nu kalde ministeren i samråd om sagen og overvejer ligeledes at indbringe sagen for Folketingets præsidium. Her skal ministeren forklare, hvorfor hendes ministerium allerede 19. marts - samme dag Folketinget vedtog loven om brugerbetaling - havde udarbejdet det interne notat med præcise beløb og regler for brugerbetaling. Køreplanen blev kun sendt til AUF's bestyrelse og ikke til Folketinget, selvom Folketinget to gange sidst i februar rykkede ministeren for et svar i sagen. En alvorlig sag Partierne har dermed ikke kendt til regeringens egentlige intentioner med forslaget, lyder kritikken fra Dansk Folkeparti, som dengang stemte for forslaget. »Ministeren burde have oplyst os om beløbene, så vi havde haft en bedre baggrund for at behandle forslaget. Hvis det nu viser sig at være helt hen i vejret, har vi et problem«, siger partiets uddannelsespolitiske ordfører, Louise Frevert. Enhedslisten mener, at undervisningsministeren bør forklare, hvorfor hun kun oplyste om beløbenes størrelse på brugerbetalingen over for AUF's bestyrelse og ikke over for Folketinget. »Vi har faktisk behandlet et lovforslag uden at kende til de egentlige detaljer. Det er en alvorlig sag«, siger partiets uddannelsespolitiske ordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil Også SF's uddannelsespolitiske ordfører, Aage Frandsen, betegner sagen som alvorlig. »Det virker ikke troværdigt«, siger han. Undervisningsministeren ønsker ikke at kommentere sagen, før hun sidst på ugen har læst indstillingen fra Arbejdsmarkedets Uddannelses Fond.