Brandfolk slår alarm

Brandvæsenet og borgernes sikkerhed for, at brandfolkene kommer frem i tide til ildebrande, vil blive forringet, hvis Redningsrådet nedlægges, og den uvildige kontrol med brandvæsenerne dermed forsvinder, sådan som regeringen har aftalt med Dansk Folkeparti. Det mener både de kommunale beredskabschefer, der har ansvaret for brandvæsenet, og de menige brandmænd, mens politimestrene påpeger, at Redningsrådet har været med til at højne standarden i brandvæsenerne. »Der er behov for et uvildigt tilsyn, hvis beredskaberne skal fungere optimalt og skabe sikkerhed for borgerne«, siger Henning Holm Johansen, der er formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Hver tredje alarm lever ikke op til krav Redningsrådet foretager uanmeldte prøvealarmeringer af brandvæsenerne, og de har vist, at brandvæsenerne i cirka 30 procent af tilfældene ikke lever op til kravet om at være fremme inden for 10 minutter i bymæssig bebyggelse og inden for 15 minutter i mindre bebyggede områder. Rådets medlemmer arbejder uden løn, og den årlige udgift til rådet er på 125.000 kroner til kørsel og ophold, når prøvealarmerne foretages. Høringssvar Efter pres fra Folketinget indvilgede sundheds- og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sidste måned i at sende forslaget om rådets nedlæggelse til høring, og han modtog fredag en række kritiske svar fra dem, der til daglig arbejder i redningsberedskabet. »Hvis Redningsrådet ikke eksisterer, så går kommunerne på kompromis med borgernes sikkerhed. Det er jeg helt sikker på«, siger Karsten Andersen, der er formand for Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk. Foreningen af Politimestre i Danmark peger i sit høringssvar på, at Redningsrådet udfører et værdifuldt arbejde. »Ud fra et politimæssigt synspunkt har Redningsrådet været til gavn for standarden i det danske redningsberedskab. Og jo bedre redningsberedskab, jo større sikkerhed for borgerne«, siger politimester Claus Nørøxe, der selv er medlem af Redningsrådet. Elektronisk måling Falcks Redningskorps mener, at man godt kan nedlægge Redningsrådet men kun under den forudsætning, at rådet erstattes af en anden systematisk kontrol med brandvæsenerne. For eksempel elektronisk registrering af udrykningstiden. Kritikken får nu ministeren til at bebude et ændringsforslag, så han får bemyndigelse til at nedlægge redningsrådet, men først når han har fundet ud af, hvad der skal erstatte det. »Redningsrådet er gammeldags, men jeg har ingen ambition om at nedlægge det, før vi har noget andet at sætte i stedet«, siger Lars Løkke Rasmussen. Han vil dog ikke garantere, at erstatningen bliver en ny uvildig kontrolinstans. Arbejdsgruppe Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der ser på det samlede beredskab. En af mulighederne, som udvalget overvejer, er helt at fjerne kravet om, at brandvæsenet skal være fremme inden for en vis tid. Det har ministeren ikke nogen holdning til nu, ud over at det »er fornuftigt at tage det med i overvejelserne«.