En 23-årig mand fra Tinglev i Sønderjylland døde natten til mandag efter at have ligget hjernedød som følge af et groft overfald natten til søndag. Ifølge Tønder Politi valgte lægerne på Odense Sygehus, hvor den unge mand var indlagt med indre blødninger, mandag at slukke for respiratoren. 21-årig løsladt En 21-årig mand er sigtet for grov vold, men blev mandag løsladt efter grundlovsforhør. Manden blev varetægtsfængslet søndag, men dommeren mente ikke, at der var grundlag for fortsat fængsling, da manden ikke havde hensigt at slå ihjel. Skænderi om farven på en bil Den 23-årige blev natten til søndag fundet livløs foran Lau's bar i Tinglev og blev straks overført til Odense Sygehus. Ifølge politiet kendte de to unge mænd hinanden fra deres fælles arbejdsplads. På baren kom de op at skændes om farven på en bil og endte i et slagsmål, der altså nu har kostet den ene livet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























