I løbet af de sidste tre uger har københavnske narkobetjente anholdt næsten en halv snes mænd i en sag, som handler om smugling af hash og måske andre stoffer fra Holland til Danmark og Norge. »Vi har igennem nogen tid efterforsket denne sag, hvor der i tyske udlejningsbiler er blevet smuglet stoffer hertil«, siger kriminalinspektør Ole Wagner fra narkoafdelingen i Københavns Politi. For tre uger siden stoppede betjentene en udlejningsbil 'et sted på Sjælland' med godt 100 kilo hash. Bilen var på vej til Norge, og også der har politiet foretaget anholdelser - bl.a. af en dansk mand. I påsken kom endnu en sending. I et autoværksted på Amager slog politiet til, da tre mænd tilsyneladende var ved at tømme endnu en udlejningsbil for 42 kilo hash. Måske rummer køretøjet flere ulovlige stoffer, mener politiet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























