Europaminister Bertel Haarder (V) forsikrede onsdag aften Folketingets øvrige partier om, at den danske regering støtter EU's linje i Mellemøst-konflikten. Det var de to tidligere udenrigsministre Niels Helveg Petersen (R) og Mogens Lykketoft (S), der havde presset regeringen til at orientere Folketingets partier forud for et ekstraordinært uformelt møde mellem EUs udenrigsministre onsdag aften. »Regeringens linje bygger på de vedtagelser, der har været i FN, EU og i Folketinget. Der har aldrig været så bred enighed om, hvad der skal gøres. Enigheden omfatter de arabiske lande, USA og EU«, sagde Bertel Haarder til Ritzau efter mødet i Udenrigspolitisk Nævn onsdag aften. Mødet i nævnet kom først i stand, efter at Niels Helveg Petersen (R) og Mogens Lykketoft (S) onsdag eftermiddag sammen med Jeppe Kofod (S) krævede et møde i nævnet. Dette er muligt, såfremt tre medlemmer ønsker det. Tidligere onsdag lykkedes det ikke Niels Helveg Petersen at presse formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Jens Hald Madsen (V), til at indkalde til et møde. Undren over dansk holdning Det spanske formandsskab, der havde indkaldt til mødet mellem EUs udenrigsministre i Luxembourg, undrede sig før mødet over den danske regerings holdning til konflikten i Mellemøsten, der står i stadig stærkere kontrast til den officielle linje i EU. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde på sit ugentlige pressemøde tirsdag, at det var »forståeligt og forklarligt, at det israelske samfund føler behov for at forsvare sig imod selvmordsbomber Fogh sagde også, at Israels »kvælertag« på det palæstinensiske folk ikke vil sikre freden, Men alligevel siger en spansk regeringskilde til Politiken, at det er åbenlyst, at den danske regering er noget mere pro-israelsk end de fleste andre EU-lande, og han undrer sig over Foghs forståelse for Israel: »...man kan ikke se bort fra, at den israelske hær ignorerer FN, og at Arafat, der er palæstinensernes statsoverhoved, nærmest er under arrest«, siger kilden. Anders Fogh Rasmussen ønskede tirsdag aften ikke at uddybe sine udtalelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























