Forsvaret mangler læger

Lægemanglen i forsvaret er så voldsom, at forsvaret af og til må betale rene fantasilønninger for at skaffe læger til internationale missioner. Op til 90.000 kroner om måneden har forsvaret været nødt til at punge ud med, efter at et politisk flertal i Folketinget satte en stopper for, at læger kan arbejde i deres fag i værnepligtstiden. Værnepligtige læger Indtil begyndelsen af 1990'erne arbejdede læger i deres fag, når de aftjente værnepligten. Da politikerne afskaffede den ordning, fik forsvaret sværere ved at rekruttere unge læger til en hel eller delvis fremtid som militærlæger. Og i dag mangler der læger til såvel kasernernes infirmerier som de internationale indsatser i udenlandske konfliktområder. »Det var en politisk beslutning, at værnepligtige ikke skulle bruges til det, der kaldes gavntjeneste. Vi kan mærke, at rekrutteringen til forsvarets lægekorps er blevet sværere, fordi folk ikke har set, hvad det er for nogle spændende opgaver, vi kan tilbyde«, siger overlæge Claus Bjerregaard, der er formand for Danske Militærlægers Organisation. Beklager mangel Han blev selv opmærksom på mulighederne i forsvaret, da han under den gamle ordning aftjente en del af sin værnepligt som læge om bord på et af søværnets skibe. Claus Bjerregaard beklager, at forsvaret i dag ikke har tilsvarende muligheder for at fange de unge lægers interesse. »Vi har manglet de unge, værnepligtige læger. Jeg ville gerne have dem til rådighed på kasernernes infirmerier«, siger Claus Bjerregaard. Han peger på, at forsvarets undenlandske missioner er vokset brat, siden politikerne besluttede at afskaffe den gamle ordning for værnepligtige læger. Politikere overrasket »Det faldt uheldigvis sammen med Golfkrigen, hvor der blev et øget behov for militærlæger, fordi man begyndte at sende flere ud - først til Golfen og siden til Balkan. Vi fik trukket en del af rekrutteringsgrundlaget væk, samtidig med at der blev et større behov for at sende læger udenlands. Det har ført til, at vi i dag har ganske betydelige problemer med at skaffe læger til missionerne ude i verden«, siger militærlægernes formand. Oplysningerne kommer bag på flere forsvarspolitikere, som troede at værnepligtige læger fortsat blev beskæftiget med deres fag under indkaldelsen. Både Venstre og Socialdemokratiet vil se på sagen. »Jeg synes, det er mest praktisk, at man gør brug af lægernes uddannelse i værnepligtstiden. Det er lidt mærkeligt, at man ikke gør det. Jeg vil gerne have det lavet om. Jeg tror også, at lægerne kan få gavn af det«, siger Jens Hald Madsen (V). Han er formand for Udenrigspolitisk Nævn og medlem af forsvarsudvalget. Socialdemokratiets Forsvarsordfører Per Kaalund siger: »Min umiddelbare reaktion på problemet med at skaffe læger er, hvorfor bruger man ikke de værnepligtige læger? Jeg tror, vi skal tage det op og få det normaliseret - altså bragt tilbage til den gamle ordning. Vi skal have set på, hvad der hindrer det. Det må være helt naturligt, at man udnytter lægernes viden også i værnepligtstiden. Det må man kunne finde en løsning på«. Det lykkedes ikke fredag at få en kommentar fra forsvarsminister Svend Aage Jensby (V). Lange udsigter Men i Radioavisen sagde han, at det nok har ganske lange udsigter at ændre på ordningen for de værnepligtige læger, fordi det forudsætter forhandling med organisationerne. I stedet satte ministeren sin lid til, at det kan lykkes at få aftaler med en række sygehuslæger om, at de mod betaling kan udsendes i internationale missioner nogle måneder om året. Han forventede, at det vil koste forsvaret 20 til 25 millioner kroner om året. Den løsning bakker militærlægernes formand op om: »Vi har i længere tid talt for at få oprettet de kombinationsstillinger. De kan give os et rekrutteringsgrundlag. I forvejen har vi en ordning med Rigshospitalets traumecenter, så vi altid råder over nogle af landets bedst uddannede læger til at tage sig af hårdt kvæstede under missioner i udlandet. Den ordning kunne vi godt tænke os udvidet til at gælde 25-30 læger fra forskellige sygehuse«, siger Claus Bjerregaard. Han peger på, at forsvarets egen lægestab er blevet noget slidt efter de senere års mange udsendelser til udlandet: »Vore egne læger har været ude flere gange. De er blevet brugt til det yderste«. Han tror, at aftalerne med sygehusene kan få flere civile læger til at blive interesseret i en hel eller delvis fremtid i forsvaret: »Det grundlæggende er, at flere yngre læger får øjnene op for, at der er mulighed for at gøre et stykke arbejde i forsvaret«, siger Claus Bjerregaard.