Nu gik alle og troede, at et godt grin var så helbredende. Og så viser det sig, at børn kan få et voldsomt astma-anfald bare ved at lave sjov med far og mor eller ved at høre vittigheder fra vennerne. En gruppe forskere ved det australske New South Wales Universitet har fundet ud af, at sandsynligheden for, at grinebideri udløser astma-anfald er større end at røg eller kraftig fysisk anstrengelse gør det. En tredjedel fik anfald Over seks måneder analyserede forskerne alle børn med astma, der blev indlagt på akutafsnittet på børnehospitalet i Sydney: Cirka en tredjedel af dem havde fået astma under en eller anden form for munterhed. Værst under morsomme film Forældre til 62 astmabørn blev desuden bedt om at føre dagbog over, hvornår børnene fik anfald, samt måle, hvor kraftige anfaldene var. Det viste sig, at de værste anfald kom, når børnene så morsomme film i fjernsynet. Truer muligheden for glæde På en konference har lederen af forskerholdet, Richard Henry, understreget, at astmabørn kan være så hæmmede, at det alvorligt kan true deres muligheder for at være glade. Forskerne vurderer, at astmaen udløses, når grineriet fysisk påvirker luftvejene i næsen. Men skal det så nu være sådan, at astma-børn sættes til at se triste film og kun må høre H.C. Andersens 'Snedronningen' og andre tung-sindige historier ? Afgørende er behandlingen Nej, fastslår informationschef i Astma- og Allergiforbundet, Anne Holm Hansen. Resultaterne betyder ikke, at man skal hindre astmabørn i at have et følelsesliv med vrede, gråd eller latter. »Det er klart, at hvis du har astma og bor sammen med tre katte, så kan du hverken tåle at le eller græde. Men det afgørende er, at astmaen er under god behandling«, siger Anne Holm Hansen. 300.000 danskere lider af en behandlingskrævende astma. 'Grin løs' Anne Holm Hansen understreger, at der ikke kun er en negativ sammenhæng mellem følelsesudbrud og akutte anfald af astma. Psykologisk forskning tyder nemlig på, at mennesker, der holder deres følelser meget tilbage, lettere får sygdommen. »Så jeg synes bare, man skal grine løs«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
SUPERLIGAEN




























