Østeuropa er 600 mia. kr. fra miljøkrav

De ti central- og østeuropæiske lande, der ønsker optagelse i EU, har en stenet vej foran sig, før de lever op til EU's miljøkrav. En ny opgørelse, lavet af det belgiske konsulentfirma Milieu for Miljøministeriet, viser, at det kommer til at koste mellem 600 og 900 milliarder kroner for ansøgerlandene at komme på højde med miljøkravene. Længe inden der kan skues ned Det er halvanden til to gange mere, end den danske stat bruger på alle sine aktiviteter i løbet af et år. De mange miljøpenge skal bruges på røgrensning på kraftværker, mere sikre atomkraftværker, bedre rensning af spildevand, affaldssystemer og så videre. Med så svimlende beløb kommer der til at gå år, inden Central- og Østeuropa kan slække på investeringerne i et sundere og renere miljø. Godt i gang Ansøgerlandene er dog godt i gang. Mens EU's 15 medlemslande i gennemsnit bruger cirka en procent af deres bruttonationalprodukt på beskyttelse af miljøet, så er de ti ansøgerlande oppe på det dobbelte. Med i undersøgelsen er Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Slovenien, der alle stiler mod medlemskab fra 2004. Rumænien og Bulgarien indgår også i analysen, selv om deres optagelse har noget længere udsigter. 'Urealistiske mål' Hvis ansøgerlandene selv skal løfte miljøopgaverne, så vil det lægge beslag på 5-6 procent af deres bruttonationalprodukt. Det vil være urealistisk, og formanden for Folketingets Miljøudvalg, Eyvind Vesselbo (V), håber da også, at den danske stat vil fortsætte øststøtten, der både gavner miljø og danske virksomheder. »Jeg ser gerne øststøtten blive så stor som mulig«, siger Eyvind Vesselbo, hvis parti er kommet under pres fra rådgivende ingeniører og danske eksportvirksomheder, der nødig ser øststøtten fordufte. V-kovending Før valget sagde miljøminister Hans Christian Schmidt (V), at øststøtten lå på et fornuftigt niveau, men ikke desto mindre går VK-regeringen efter en kraftig besparelse i miljøbistanden til Central- og Østeuropa. Mens det med vedtagelsen af finansloven står klart, at miljøbistanden til den tredje verden falder dramatisk, så er det endnu uafklaret, hvor meget lavere øststøtten bliver. 1,1 mia. på spærret konto Foreløbig er den samlede støtte på 1,1 milliard kroner parkeret på en spærret konto i Finansministeriet - under vilde protester ikke mindst fra miljøordførerne Jørn Jespersen (SF) og Pernille Blach Hansen (S). Eyvind Vesselbo har tidligere oplyst, at han arbejder for at få løsladt et par hundrede millioner kroner fra den spærrede konto, så der ikke kommer et pludseligt afbræk i den danske indsats. 'Der er stadig noget tilbage' »Jeg har ikke fået en tilbagemelding endnu, men jeg rykker en ekstra gang«, siger Eyvind Vesselbo. Han påpeger, at selv om midlerne for 2002 måske ikke bliver så store som årene før, så falder den danske øststøtte ikke ganske bort. I 2002 vil der blive brugt to milliarder kroner fra tidligere års finanslove, og derudover er der også en milliard kroner i efterslæb fra tidligere år til opfyldelse af kontrakter for 2003 og 2004. Miljøministeriets rapport 'The Environmental Challenge of EU Enlargement in Central and Eastern Europe' er en opdatering af en tilsvarende fra 1997.