En taxichauffør i København blev natten til onsdag overfaldet og stukket i halsen med en flaske af en kunde, som derefter smed chaufføren ud og kørte af sted med bilen. Gerningsmanden er blevet anholdt, oplyser politiet. Gerningsmanden, en 42-årig mand, prajede taxien på Christianshavn og bad om at blive kørt til Tordenskjoldsgade ved Kongens Nytorv. Ved Kongens Nytorv truede han chaufføren med en knust flaske, som han pressede mod chaufførens hals. Taxichaufføren blev herefter bedt om at stige ud af vognen og efterlade sin tegnebog. Gerningsmanden kørte væk i taxien. Hundepatrulje fandt manden Kort efter overfaldet fandt politiet taxien efterladt ved Frihedsmuseet på Esplanaden, og lidt senere fandt en hundepatrulje frem til gerningsmanden ved Kastellet. Efter anholdelsen har manden forklaret overfor politiet, at han havde besluttet sig til at »rulle« en taxi. Den 42-årige mand vil onsdag morgen blive begæret fængslet i Københavns Dommervagt, sigtet for bl.a. røveri af særlig farlig karakter. Taxichaufføren slap - ud over de psykiske mén - med en mindre ridse på halsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























