Rumforskning: Tag en middagslur

Lyt til artiklen

En eftermiddagslur på 45 minutter. Det lyder umiddelbart som enhver arbejdsgivers mareridt, men det er faktisk det stik modsatte. En undersøgelse fra det amerikanske rumforskningscenter NASA viser, at tre kvarters søvn midt på dagen forbedrer arbejdsevnen med 35 procent og øger evnen til at træffe rigtige beslutninger med 50 procent. Det er meget vigtigt, at luren ikke overskrider de 45 minutter, fordi man så risikerer at falde i dyb søvn og vågne op lidt groggy. NASA har lavet undersøgelsen for at finde forbedringer til astronauternes arbejdsevne. Forskerne bag undersøgelsen oplyser til den britiske avis The Times, at eftermiddagshvilen har samme effekt på mennesker, der har mere almindeligt arbejde på et kontor. Lur til piloter Mark Rosekind, ledende forsker i det amerikanske firma Alertness Solutions, der specialiserer sig i at videregive oplysninger om søvn, hjerterytmer, årvågenhed og arbejdsevne, mener, at det er specielt vigtigt at få taget sin lur, når man har ansvaret for andre menneskers sikkerhed, som det er tilfældet for piloter. Det har fået British Airways til at tillade, at deres piloter tager én på øjet på skift under en langtursflyvning. Dansk middagslur Også passagerer har gavn af søvnforskningen, som viser, at efter en lang flytur på tværs af flere tidszoner skal man holde sig fra at planlægge vigtige møder og lignende i tidsrummet mellem kl. 3 og 5 eller 15 og 17 i hjemlandet. Hvis man vil yde optimalt, skal man ifølge Mark Rosekind sørge for at planlægge aktiviteter til mellem kl. 9 og 11 eller 21 og 23. I Danmark er middagsluren så småt ved at gøre sit indtog. Ansatte i Hillerød Kommune skal i et pilotprojekt til at nappe sig en daglig lur på 20 minutter. Formålet er, at de ansatte skal være mere tilfredse og effektive.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her