En kritisk resolution fremsat af det norske parti Venstre imod dets danske søsterpartis linje på udlændingeområdet er blevet trukket tilbage på den internationale kongres i Budapest for liberale partier. Det norske parti giver dog ikke op. Venstres partisekretær Jens Skipper Rasmussen oplyser, at resolutionen blev trukket, da der ikke var flertal for at behandle den. Men formanden for norsk Venstres Stortingsgruppe, Trine Skei Grande, oplyser fra mødet i Budapest, at det var præsidenten, der egenhændigt besluttede at trække resolutionen fra dagsordenen. »Så der blev aldrig nogen votering. Det var præsidenten og ikke flertallet, som stoppede resolutionen«, siger Trine Skei Grande til Ritzau. Fordømmer Venstres udlændingepolitik Resolutionen fordømte Venstres udlændingepolitik og blev stillet af det norske parti Venstre og fandt støtte blandt liberale partier fra både Sverige og Finland. I resolutionen krævede norsk Venstre, at den danske regering trak stramningsforslagene på udlændingeområdet tilbage. Søsterpartiet kritiserer blandt andet, at regeringen vil afskaffe retskravet på familiesammenføring og fjerne de facto-begrebet. Tager sagen op i EU's liberale gruppe Formanden for norsk Venstres Stortingsgruppe, Trine Skei Grande, oplyser, at præsidenten besluttede at droppe resolutionen af to grunde. Dels ville det være forhastet at tage stilling til, mens den danske regering stadig arbejder på at skrue sin udlændingepolitik sammen. Og dels burde spørgsmålet behandles af den liberale gruppe i EU, ELDR. »Og dér vil vi tage sagen op igen«, siger Trine Skei Grande. Venstre tager kritik afslappet Venstre havde forventet, at det norske søsterparti ikke ville finde et flertal for fordømmelsen blandt de andre liberale partier på kongressen. Partiet har blandt andet henvist til, at menneskerettighedskonventionerne overholdes med de danske stramninger. Samtidig har Venstre lagt en afslappet linje til den norske kritik og peget på, at nogle af de liberale partier på kongressen ligger nærmere Det Radikale Venstre i Danmark end Venstre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























