FDM opfordrer nu alle landets amter til at hjælpe Foreningen for Trafikofre med at oprette et landsdækkende psykologisk beredskab, der kan træde til, når familier er blevet underrettet om, at én af deres nærmeste er blevet dræbt eller hårdt kvæstet ved en trafikulykke. Frederiksborg Amt og Foreningen for Trafikofre har som det eneste sted i landet lavet en ordning med gratis hjælp til trafikofres pårørende. Foreningens formand, Bjørn Bjerkstad fra Gilleleje, arbejder intenst på at få landets øvrige amter i tale. Et vigtigt arbejde, mener FDB. »Det er ikke nok, at foreningens arbejde begrænses til Nordsjælland, da der desværre er trafikanter, som mister livet i trafikulykke over hele landet. I FDM vil vi derfor opfordre alle landets amter til at overveje at følge Frederiksborg Amts gode eksempel og tage imod foreningens tilbud om at oprette et beredskab, der kan hjælpe de ramte familier«, siger politisk redaktør i FDM, Morten Andersen, til Ritzau. Han tilføjer, at FDM opfatter Foreningen for Trafikofre som et godt initiativ, og han håber og tror, at foreningens frivillige indsats vil bidrage til at hjælpe mennesker igennem den meget svære tid, der følger efter at have mistet pårørende i en trafikulykke. Politi kan medbringe psykolog Aftalen med Frederiksborg Amt har i øvrigt givet den ekstra gevinst, at amtets politikredse - Helsingør, Hillerød og Frederikssund - som de første i landet har fået mulighed for at medbringe en psykolog, når de skal underrette familier om f.eks. en dødsulykke. Politikredsene har taget imod et tilbud fra Foreningen for Trafikofre om, at de kvit og frit kan trække på den stab af 10 krisepsykologer, som er tilknyttet foreningen. Økonomisk argument Et af Foreningen for Trafikofres væsentligste argumenter i arbejdet med at få indført et landsdækkende beredskab er, at hver dødsulykke i gennemsnit koster ca. 600.000 kr. mere, end det fremgår af de officielle statistikker. Det drejer sig om udgifter til de pårørende i form af f.eks. sygedagpenge, revalideringsudgifter efter længere tids sygefravær, familiepleje til børn, efter at familien er gået i opløsning, omskoling til andet arbejde, genhusningsproblemer efter tvangsauktioner, ophold på psykiatriske afdelinger og skoleskift. Samfundets omkostninger efter dødsulykker har indtil nu mest været opgjort i direkte forsikringsskader og forsikringserstatninger samt eventuelle tekniske ændringer på vejanlæg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























