Patienter, der har en akut blodprop i hjertet, har langt bedre af at få en ballonudvidelse af de blokerede kranspulsårer end at få den traditionelle behandling, som er blodprop-opløsende medicin. Det viser en ny dansk undersøgelse af 1572 patienter. Risikoen for at dø, få en ny blodprop i hjertet eller en invaliderende hjerneblødning i løbet af de første to måneder efter en blodprop i hjertet falder med mere end 40 procent, hvis patienten får en ballonbehandling. På lokale sygehus behandler man normalt med blodprop-opløsende medicin, mens ballonbehandling finder sted på et af de fem danske hjertecentre. Centrene ligger i Skejby ved Århus, i Aalborg, Odense, Gentofte eller på Rigshospitalet. Hidtil største undersøgelse i verden Resultatet fremgår af en undersøgelse, som Skejby Sygehus har gennemført sammen med landets øvrige hjertecentre og 24 lokale sygehuse i Danmark. Undersøgelsen er den hidtil største i verden. 1900 patienter skulle have deltaget i undersøgelsen. Men allerede nu, hvor 1572 patienter efter lodtrækning er behandlet enten med blodpropopløsende medicin eller ballonudvidelse, er resultaterne så klare, at undersøgelsen er stoppet. Resultaterne af den danske undersøgelse blev offentliggjort onsdag ved en kongres i USA med deltagelse af 20.000 hjertelæger fra hele verden. Bør få betydning for behandlingen »Undersøgelsen er det første studie, der har undersøgt, om ballonindgreb er et bedre tilbud end blodprop-opløsende medicin i et land som Danmark. Resultatet bør få stor betydning for den akutte hjertebehandling både i Danmark og i resten af verden«, siger professor ved Skejby Sygehus, Torsten Toftegaard Nielsen, der har stået for undersøgelsen. Alt tydede før undersøgelsen på, at en hurtig ballonudvidelse var bedst for patienter, der bliver indlagt direkte på et hjertecenter. Men det er første gang, at det dokumenteres, at også patienter, der bliver indlagt på et centralsygehus uden mulighed for ballonbehandling, har bedst af blive transporteret til ballonbehandling på et af de fem hjertecentre i stedet for at blive på det lokale sygehus og få medicinsk behandling
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























