Weekenden bliver kold, men med en hel del sol, og lørdag kan en snebyge drive forbi. Det oplyser vagtchef Jørn Thomsen, Danmarks Meteorologiske Institut. Dagtemperaturerne bliver på mellem fem og otte grader, mens nattemperaturerne lander på mellem nul og fem minusgrader. »Det bliver koldt - især om morgenen«, siger Jørn Thomsen. Og længes vi efter, at frostgraderne skal forsvinde, så er der faktisk tale om et vejrfænomen, som kan forekomme året rundt i Danmark. »Der findes ingen måned, hvor der ikke er målt frostgrader på et eller andet tidspunkt lokalt og på særligt udsatte steder«, siger Jørn Thomsen.
Kulde og sol i weekenden
Lyt til artiklen