Der udbrød fredag morgen brand i et S-tog nær Albertslund Station. Branden opstod i en linje B eller B+ mod Høje Taastrup. Lokomotivføreren opdagede alarmen klokken 8.25, hvorefter han stoppede toget og gik ned til den brandramte femte vogn, hvor han bekæmpede ilden med en pulverslukker. Ingen er kommet noget til under branden. Branden betød, at S-togstrafikken og fjerntogstrafikken måtte stoppes. Fjerntogstrafikken kom dog i gang igen lidt før klokken 9. DSB har endnu ikke overblik over, hvornår S-togstrafikken kommer i gang på strækningen.
Brand i S-tog ved Albertslund
Lyt til artiklen