Socialt belastede børn og unge fra andre EU-lande kan blive et voksende forretningsområde for Tvind-imperiet, skriver Information lørdag. Socialministeriet har efter mere end 13 måneders overvejelser måttet give Tvind medhold i, at 'et ophold på et socialpædagogisk opholdssted er en tjenesteydelse i EU-rettens forstand', som ministeriet skriver i et notat. Tvind driver i dag over 30 socialpædagogiske opholdssteder. Amterne skal godkende opholdsstederne, og tidligere har f. eks. Ringkjøbing Amt afvist, at tyske problembørn kunne optages som elever på opholdssteder, der er oprettet med relation til Tvind.
Avis: Tvind-import af tyske problembørn
Lyt til artiklen