Brixtoftes rejser skal frem i lyset

Fuchs siger, at andre må afgøre, om han er ude i et hævngerrigt ærinde. - Foto: Jens Dresling
Fuchs siger, at andre må afgøre, om han er ude i et hævngerrigt ærinde. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Udgifter, rejseformål og deltagere i samtlige Peter Brixtoftes (V) udlandsrejser for kommunens regning de seneste to år skal frem i lyset. Det mener et af de frafaldne Venstremedlemmer af byrådet i Farum, kørelærer Erik Fuchs, der har bedt om aktindsigt i alle Farumborgmesterens udlandsrejser. 'Sandheden skal frem' Når oplysningerne foreligger, vil han dele dem med pressen. »Pressen har jo forgæves forsøgt at få aktindsigt i disse ting. Nu har tilsynsrådet sagt, at bilagene skal udleveres, så nu skal sandheden frem«, siger Erik Fuchs. »Det gælder rejser til Litauen, Israel, Tyrkiet, Frankrig, Italien, Kroatien, England, USA, Tyskland og Spanien«, siger Erik Fuchs. Fuchs selv i søgelyset »Jeg ønsker samtlige bilag fra rejserne og oplysning om, hvem der har deltaget«. Udspillet fra Erik Fuchs kommer efter, at Ekstra Bladet i fredags anklagede Erik Fuchs selv for at have haft fingrene for dybt nede i kommunekassen. Blandt andet ved at hæve tabt arbejdsfortjeneste for at deltage i to julefrokoster. Kan kun komme fra Brixtofte »De oplysninger kan kun komme fra Peter Brixtofte. Men han har ikke noget at komme efter. Jeg har kontrakt på, at jeg har ret til tabt arbejdsfortjeneste, når jeg deltager i noget for kommunen. Og jeg har kommunens underskrift på min lønafregning for de to afslutningsarrangementer, som nu kaldes julefrokoster, men hvis der er noget galt med dem, så betaler jeg pengene tilbage«. » Er det hævn for de oplysninger, der er udleveret om dig selv? »Det kan man se på, som man vil. Men jeg reagerer selvfølgelig på, at jeg er blevet svinet til med usande historier«, siger Erik Fuchs. Vil udlevere bilag Borgmester Peter Brixtofte sagde søndag til TV 2, at han vil udlevere de ønskede bilag. Erik Fuchs er det ene af de to Venstremedlemmer af byrådet, som er gået sammen med oppositionen i Farum om at kræve bogmester Peter Brixtofte suspenderet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her