HS-direktør fratræder

Lyt til artiklen

Den administrerende direktør for Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) har opsagt sin stilling. Erik Juhl har været administrerende direktør for HS siden dannelsen af sygehusfællesskabet i 1994. Den 62-årige direktør, der havde halvandet år tilbage af sin kontrakt, ventes at fratræde den 1. juli for at vende tilbage som overlæge på Hvidovre Hospital. Erik Juhl ventes at fratræde direktørstillingen fra 1. juli. Dermed kommer han heller ikke til at skulle slå de sidste søm i næste års budget, der allerede nu ser ud til at ville give store problemer. Ifølge det første budgetforslag, som blev præsenteret for HS-bestyrelsen onsdag skal der skæres i planlagte nye aktiviteter for 125 mio. kroner, samt ske direkte besparelser for yderligere 50 mio. kroner. Det betyder i praksis, at staten og Frederiksberg og Københavns kommuner enten skal spytte mere i kassen eller acceptere, at de politiske ønsker om forbedringer i forhold til behandlingen af hjerte- og kræftområderne, samt nye aktiviteter i forhold til børnepsykiatrien og behandlingen af demente lægges på hylden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her