En række steder i Danmark bor der børn og unge på Tvindskoler, som for flere år siden har fået frataget tilladelsen til at have børn og unge boende. I mange tilfælde er der tale om børn med sociale problemer, som kommuner fra hele landet har anbragt ulovligt på Tvindskoler uden godkendelse. Flere af skolerne reklamerer fortsat med, at de modtager børn, som både kan bo og gå i skole på en efterskole, selv om de ikke har tilladelse til det. Der har i flere år boet børn på skolerne, og Juelsminde Kommune og Fyns Amt er nu gået i aktion. Sidste forår opdagede Fyns Amt, at otte kommuner havde anbragt børn og unge på Bogense Fri- og Efterskole. På netop den adresse, hvor amtet i 1999 havde lukket et Tvindopholdssted på grund af kritisabel pædagogik, dårligt samarbejde og overtrædelse af reglerne om magtanvendelse. Amtet skrev til de otte kommuner, at de ikke måtte anbringe børn på skolen. Men da amtets familieafdeling et halvt år senere igen var på besøg, oplyste forstanderen, at der fortsat boede børn og unge i døgnophold på skolen. »De unges ophold er derfor ulovligt og kan i henhold til servicelovens {pa} 117 straffes«, skrev amtet 14. januar i år til skolen. I Juelsminde opdagede kommunen sidste år, at der fortsat boede børn og unge under 18 år på Juelsminde Friskole, selv om skolen ikke havde tilladelse til at drive efterskole og heller ikke var godkendt som socialt opholdssted af amtet. Efter at have indhentet råd fra Socialministeriet anmeldte kommunen i september efterskolen til politiet i Horsens. »Vi ved, at et antal børn har boet der i flere år«, siger kommunens børne- og kulturchef, Søren Kallestrup. Sagen ligger nu til juridisk vurdering hos politiet. Forstander på Juelsminde Friskole Erik Eriksen erkender, at »det ikke er lige efter bogen«, at nogle enkelte af de unge bor der. Men han afviser, at alle de unge bor der ulovligt: »Der bor ti børn hos lærerne privat, og det vurderer vi er lovligt«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























