Dansk Flygtningehjælp: Regeringen vil forskelsbehandle

Dansk Flygtningehjælp kritiserer regeringens udlændingeudspil for at lægge op til forskelsbehandling på flere punkter, ligesom stramningerne er på kant med konventionerne for menneskerettigheder. Det skriver organisationen i sit høringssvar til integrationsminister Bertel Haarder (V). »Efter Dansk Flygtningehjælps opfattelse er det tvivlsomt, om den lange række stramninger i adgangen til familiesammenføring kan gennemføres, uden at Danmarks praksis kommer i konflikt med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«, skriver organisationen og nævner artiklerne 8, 12 og 14. Danmark overtræder 'formentlig' konventioner Dansk Flygtningehjælp vurderer desuden, at Danmark 'formentlig' også overtræder andre konventioner, som beskytter individuelle rettigheder. Organisationen peger blandt andet på den planlagte stramning, at en person i ikke må have modtaget en social ydelse i en periode på et år, hvis vedkommende vil sammenføres med sin ægtefælle. Også stramningen om, at en sammenføring af ægtefæller kun kan ske, hvis de samlet set har større tilknytning til Danmark end andre lande, kan medføre forskelsbehandling, mener Dansk Flygtningehjælp. Organisationen advarer om, at stramningen er »på kollissionskurs med diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«. Beklager afskaffelse af de facto-begrebet Dansk Flygtningehjælp beklager desuden i sit høringsvar, at regeringen vil afskaffe de facto-begrebet. Ændringen betyder, at man nu i stedet skal gennem et fortolkningsarbejde »som forekommer unødigt omfattende«, skriver orgisationen, som mener, at de facto-begrebet giver en passende beskyttelse. Dansk Flygtningehjælp er også kritisk over for regeringens plan om, at der skal stilles en sikkerhed på 50.000 kroner for at kunne blive sammenført med en ægtefælle. »Borgere ansat i lavtlønnede erhverv vil som udgangspunkt have en ringere retsstilling end andre borgere«, advarer organisationen. 'Ufordelagtig effekt' Der er også kritik af forslaget om, at en udlænding skal have boet syv år i Danmark, før en permanent opholdstilladelse kan komme på tale. Dansk Flygtningehjælp mener, at stramninger vil have »en ufordelagtig effekt på udlændingenes egne bestræbelser på at bygge en tilværelse op i Danmark«. Organisationen beklager desuden, at den står til at miste sin plads i Flygtningenævnet, fordi nævnet dermed mister »en afgørende ekspertise i asyl- og udlændingeretlige spørgsmål«.