Der bliver ikke rejst tiltale mod nogle af de personer, der var mistænkt for at arbejde for den østtyske efterretningstjeneste Stasi. Ritzau erfarer, at man i Justitsministeriet netop har opgivet at de to sidste sager kan bære en tiltale. Dermed er der ikke flere af de sager tilbage, som politi og anklagemyndighed har efterforsket siden myndighederne fik adgang til de tidligere østtyske arkiver. Ingen af de to mænd, som nu har fået deres sager afsluttet, har været sigtet. Den ene har end ikke været afhørt, har han tidligere fortalt Ritzau. Navne ikke offentliggjort Politiet har på intet tidspunkt røbet identiteten på de folk, der blev efterforsket mod. Men der er efter al sandsynlighed tale om den cirka 57-årige mand, der skulle have arbejdet som agent for østtyskerne under dæknavne som Apollo og Hamster. Manden er mistænkt for i 1980erne at have hjulpet Stasi med at forhindre østtyske systemkritikere i at flygte ud af DDR. Den anden formodes at være Jyllands-Postens tidligere korrespondent Flemming Sørensen. Han var tiltalt for spionage ved en vesttysk domstol i Düsseldorf, men blev frikendt af denne i 1983. De to aktuelle sager er blevet opgivet, fordi myndighederne ikke har kunnet finde beviser for spionage mod Danmark, som ikke ville være forældede, hvis de skulle prøves ved en domstol.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























