Løn under mindsteløn ikke ulovlig

Allerede i dag arbejder Poul, Pernille, Hassan og Hülya til under mindstelønnen. Og det helt lovligt. »Jeg kender masser af mennesker, der arbejder under mindstelønnen. Mange tror jo fejlagtigt, at der er en mindsteløn i loven. Men det er der ikke«, siger Niels Erik Borgstrøm. Han er formand for tjenerne, kokkene og opvaskerne i RestaurationsBranchens Forbund (RBF) i København. Regeringen foreslår, at flygtninge og indvandrere i en periode op til et år skal gå til den absolutte mindsteløn, mens øvrige medarbejdere får en højere løn. Den ønsker også, at flygtninge og indvandrere skal kunne ansættes på en lærlingeløn. Forslaget undrer næstformand i LO Tine A. Brøndum. »Det er et meget mærkværdigt forslag, fordi der i aftalerne er både mindstelønsmuligheden og voksenlærlingelønnen. Det er bare et udtryk for ren ideologi«, siger hun. Mindsteløn er ikke lovbestemt Men skulle arbejdsgiverne have lyst til at betale mindre end mindstelønnen, er det også muligt i dag. I USA står mindstelønnen i loven. Men ikke i Danmark. Her aftaler arbejdsgiverne lønnen med fagforeningerne og de ansatte. Derfor er mindstelønnen forskellig fra branche til branche. En løst ansat tjener skal have mindst 99,33 kroner i timen. Mens en ikkeuddannet butiksassistent mindst skal have 85,20 øre i timen. Det gælder dog kun de arbejdsgivere, som har skrevet overenskomst med en fagforening. En overenskomst handler om den løn og de arbejdsvilkår, som skal være på den pågældende arbejdsplads. Tal findes ikke Der findes ingen tal, som viser, hvor mange der arbejder under mindstelønnen. Men forskningsprofessor Steen Scheuer fra Handelshøjskolen i København har foretaget den seneste analyse af overenskomstdækningen, som er fra 2000. Den viser, at hver tredje privat ansatte ikke er dækket af en overenskomst. »Det betyder, at virksomhederne ikke er forpligtede til at betale en minimumsløn til dem. At hvis de betaler under mindstelønnen, så kan man ikke indklage dem for det fagretlige system«, siger forskningsprofessor Steen Scheuer fra Handelshøjskolen i København. Steen Scheuer mener dog ikke, at ret mange mennesker arbejder under mindstelønnen. For hvis en person for eksempel får 50 kroner i timen, så får vedkommende mere ud af slet ikke at have et arbejde og i stedet være på kontanthjælp eller på dagpenge. »På den måde kan man sige, at dagpengeniveauet sikrer mindstelønsniveauet. Så hvis man skulle gøre noget, var det da mere rationelt at tage fat i dagpengeniveauet«, siger Steen Scheuer. Næstformand i LO Tine A. Brøndum mener heller ikke, at antallet af mennesker, der arbejder under mindstelønnen, er stort. »Folk kan jo ikke leve af det«, siger hun.