Fem voldtægtssigtede løslades

Lyt til artiklen

Sagen om 11 mænds påståede voldtægt af en ung kvinde ved en julefrokost i København tog i dag en ny drejning. Der er ikke længere grundlag for at have fem af de sigtede i varetægtsfængsel, fastslog Østre Landsret. Flere gange tidligere har landsretten ellers underkendt Retten på Frederiksberg og fastslået, at de fem mænd skal være frihedsberøvet. Men nu er situationen altså den omvendte. Der er ikke længere grund til at tro, at mændene vil fjerne spor eller aftale forklaringer med andre i sagen og på den måde forpurre opklaringen, fastslår landsretten. De fem har i lang tid holdt sig skjult for politiet og har på den måde undgået frihedsberøvelsen. Alle 11 er sigtet for voldtægt eller en anden form for sædelighedsforbrydelse mod kvinden. Kendelsen fastslår, at der er en såkaldt bestyrket mistanke om, at de fem mænd har begået et seksuelt overgreb. Alle nægter sig skyldige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her