Reportage: Afsked med Kabul

En tung regn silede ned over Kabuls mudrede gader, da en lang og usædvanlig militær konvoj i morges stred sig gennem den afghanske hovedstad med fem flagsmykkede kister på de midterste åbne vogne. Tre af flagene var danske. Ved deres side stod alvorstunge unge mænd i deres camouflagefarvede uniformer med regndråber ned af deres fattede ansigter. For de frysende afghanere var dette en dag som alle andre. Man skutter sig under udhængstagene. Gadesælgere kaster et ekstra tæppe over skuldrene, og de seje cyklister kæmper sig frem mellem vejenes huller i denne sørgmodige by, der har set så meget død og ødelæggelse, men sjældent har set byens ofre blive vist så smuk og værdig en official afsked som de fem soldater under disse danske og tyske flag. Da konvojen smøg sig ind mellem mure af sandsække og bevæbnede vagtposter til den militære ende af Kabuls lufthavn - hvor sønderskudte fly fra borgerkrigens dage stadig ligger som strandede hvaler paa en stormfuld strand - stod soldater fra 18 nationer i det internationale styrke i Afghanistan vagt langs de sidste hundrede meter. Ude på tarmakken i et militærtelt tog den tyske og den danske feltpræst sig af en sidste andagt for disse fem mineryddere, som var rejst ud for fred, men nu skulle hjem som ofre for krigens dødelige efterladenskaber. Stilhed Officerer stod linet op foran den gamle terminal. Menige - heriblandt hele den danske bataljon - stod ude i forpladsens regn. Så stille kan en lufthavn være. To soldater fra hver ISAF-nation dannede derpå vagt mellem teltet og det tyske luftvåbens Hercules-transportfly 5079 ude på tarmakken, da feltpræsterne og de fem kister - båret på tyske skuldre og i danske hænder - tog de sidste meter ud til flyets rampe. Tid til at rejse hjem til Danmark for oversergent T.K. Butzkowsky, overkonstabel B.J.N. Andersen og overkonstabel K. Carlsen. 23 års krig For hver og en af ISAFs 5000 soldater er opgaven at hjælpe freden på vej i Afghanistan efter 23 års krig og borgerkrig og vedholdende undertrykkelse. Men denne lørdag morgen stod risikoen tydeligt i deres øjne i Kabuls lufthavn, da Hercules-flyet startede sine propeller, først den ene, så den anden. Her stoppede den velsynkroniserede ceremoni. Officererne holdt deres forskellige hovedbeklædninger i hånden, da den store maskine taxiede ud til startbanen og stred sig op i luften over Afghanistans bjerge. Nogle af kammeraterne gjorde honnør, nogle vinkede, andre drejede blot om på hælen og fulgte flyets fart op i de gråtunge skyer med faste blikke. Der blev udvekslet omfavnelser og få ord, før konvojen trak sig tilbage med ISAFs styrke, som fortsat har en opgave at ggøre. Planter træer På den brede vej fra lufthavnen ind til Kabul er afghanere i færd med at grave huller til at skabe en ny træ-indrammet boulevard - ikke en dårlig hilsen til fem europæiske soldater, der ofrede livet for Afghanistan. Den, der planter træer, tror på fremtiden. Det har Afghanistan ikke meget grund til før.