A.P. Møllers hovedsæde ved havnen bliver fordoblet

Selv om A.P. Møller Gruppens hovedsæde ved Toldboden i Københavns Havn bærer det poetiske navn 'Huset med de blå øjne' i folkemunde, er der blandt politikerne i bygge- og teknikudvalget på Københavns Rådhus enighed om, at den store, firkantede bygning med de blåtonede ruder hører til et af byens grimmeste huse. På et møde i dag godkender de samme politikere en udbygning af huset til dobbelt størrelse. »Det eksisterende hus ved havnen er uendeligt grimt, og udvidelsen skal åbenbart ske efter de helt samme uskønne retningslinjer midt i et historisk kvarter tæt på Kastellet og Frihedsmuseet«, siger medlem af udvalget Mikkel Warming (Enh), og han er ikke et sekund i tvivl om årsagen: »Det ligger mellem linjerne, at den gamle skibsreder godt kan lide sit hus og gerne ser det endnu større. Og når den samme gamle skibsreder har givet byen en opera, så er der tilsyneladende ikke andet for os politikere at gøre end nikke og sige tak for operaen«, siger Warming, som dog agter at vende tommelfingeren ned ved mødet i dag og forventer støtte fra SF. Selv om hverken Socialdemokratiet eller Venstre elsker den kommende kolos på 14.000 kvadratmeter i fire etagers højde, som vil fylde op bag det eksisterende hus ud mod Amaliegade og Esplanaden, henviser de to partier til gamle løfter til A.P. Møller. »Kønt bliver det ikke, men som politikere skal vi ikke spille smagsdommere. Det vil være magtfordrejning, og byggeriet holder sig inden for retningslinjerne i de eksisterende planer«, siger Johannes Nymark (S) fra bygge- og teknikudvalget. Heller ikke bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) ønsker at rose udvidelsen, som er lagt i hænderne på arkitekt Henning Larsen. Han konstaterer helt kortfattet, at der det seneste år har været kontakt mellem kommunens og A.P. Møllers arkitekter i et forsøg på at justere på udformningen af de 14.000 kvadratmeter - uden synlige resultater. Er den imødekommende holdning præget af, at skibsreder Mærsk McKinney Møller har skænket København en opera? »Nej«, svarer Søren Pind.