Borgerliste i Farum målløs over rådsafgørelse

Lyt til artiklen

Medlem af borgerlisten i Farum Kommune, Paul Wachtell, betegner Tilsynsrådets afgørelse som en katastrofe. »Jeg er målløs. Jeg tror, jeg søger asyl i en anden kommune, men nu bliver det da muligt at få sagen (om deponering af mindst 600 mio. kr.) afprøvet i retten«, siger Paul Wachtell til Ritzau. Han vil straks bede borgmester Peter Brixtofte (V) indkalde til en ekstraordinær byrådssamling og et ekstraordinært møde i økonomiudvalget. 'Vi må finde en plan' »Vi må finde ud af, hvad vi gør, og i givet fald må vi søge dispensation. Men sideløbende med ansøgningen om dispensation må vi finde ud af, hvordan vi kommer fremad, hvis dispensationsansøgningen ikke bliver imødekommet. Vi må have en plan«, siger Paul Watchell. Forespurgt om sin reaktion på dagbøder på 1000 kr. til de byrådsmedlemmer, der har stemt for Farums sale-and-lease-bach aftaler, hvis tidsfristen på en måned overskrides, siger Paul Wachtell: »Loven siger, at politikere er ansvarlige for deres handlinger. Men det er en meget meget kedelig position, som Farum Kommune befinder sig i«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her