For grundejere på dele af Falsters og Lollands Østersøkyster samt i Randers og Mariager fjorde var torsdag den 21. februar en dag med stormflod. De har derfor mulighed for at få en særlig erstatning efter loven om stormflod og stormfald som konsekvens af de oversvømmelser, der indtraf efter snestormen for en uges tid siden. Stormrådet besluttede i dag, at de pågældende områder er omfattet af den særlige dækning. Helt præcis drejer det sig om Mariager Fjord fra Hobro til vestsiden af Hadsundbroen, Randers Fjord til Kattegatkysten, fra Gedser Odde langs Falsters vestkyst til et punkt, der ligger lige over for Herring Nakke på Lolland samt på Lolland fra Herring Nakke langs Lollands sydkyst til Albuen. Grundejerne og virksomhedsejerne skal ingen den 21. april fremsende deres anmeldelse til forsikringsselskaberne.
Snestorm gav stormflodsskader
Lyt til artiklen