Ligestillings- og socialministeren har nye emner på programmet i sin perspektiv- og handlingsplan for ligestilling. Kvinder og sundhed og kvinder på samfundets bund bliver nogle af de nye indsatsområder for Ligestillingsministeriet i år. Det fremgår af den perspektiv- og handlingsplan for 2002, som ligestillings- og socialminister Henriette Kjær (K) i går sendte på gaden. Planen skal senere danne grundlag for en debat i Folketinget. »80 procent af de hjemløse er mænd og 90 procent af tiggerne. Men vi ved ikke, hvor mange kvinder, der har en kummerlig tilværelse - for eksempel ældre, enlige kvinder, der lever i armod, men blot ikke er så synlige som mændene, fordi de gemmer sig derhjemme«, siger ligestillings- og socialminister Henriette Kjær. Det skal en stor undersøgelse forsøge at sætte tal på. Undersøgelsen lægger op til en af de mange konferencer, der arrangeres til efteråret, når Danmark har EU-formandsskabet. På konferencen 'Køn og marginalisering' skal man pejle sig ind på målrettede initiativer til at hjælpe både mænd og kvinder på samfundets bund. Stress i hjemmet Emnet 'Køn og sundhed' skal tages op i et tværministerielt samarbejde mellem Ligestillingsministeriet, Fødevareministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. »Mænds gennemsnitlige levealder er stadig kortere end kvinders, men kvindernes er begyndt at nærme sig mændenes. Måske hænger det sammen med stress. Når mænd holder fri, falder deres stressniveau, men det sker ikke for kvinder, fordi vi stadig påtager os størstedelen af arbejdet i hjemmet. Der er brug for at målrette den sundhedspolitiske indsats mod de to køn«, siger Henriette Kjær. Som led i indsatsen vil Fødevareministeriet gennemføre en stor undersøgelse af forskelle i mænds og kvinders kostvaner og viden om ernæring. Kvinder i politik Kvinder i politik og ledelse står også højt på ministerens indsatsliste. »Vi vil bl.a. tage kontakt med de politiske partier og diskutere, hvad der kan gøres for at få nogle flere kvindelige kandidater til både kommuner, amter og Folketing. Selv om kvindeandelen i vores parlament med 38 procent er blandt de højeste i verden, så går det kun meget langsomt fremad«. »Men endnu værre ser det ud i erhvervslivet, hvor kun hver femte er en kvinde. Vi skal have afdækket, hvad det er for nogle barrierer, der hindrer kvindernes deltagelse på ledelsesniveau. Og vi skal finde nogle redskaber til at ændre situationen«, siger Henriette Kjær. Ligestillingsministeren vil desuden arbejde videre med nogle af de indsatsområder, som også den tidligere regering havde på dagsordenen:
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























