Thor P. indgår hemmelig aftale med kommunerne

Lyt til artiklen

Finansminister Thor Pedersen (V) har i weekenden indgået en hemmelig aftale med kommunernes førstemand Anker Boye (S), formand for Komnmunernes Landsforening, skriver Jyllands-Posten. »Vi har lavet en aftale, jeg er tilfreds med. Mere kan jeg ikke sige«, siger Anker Boye til avisen. Skatten må ikke stige Præcis hvad kommunerne får ud af aftalen, er ikke klart. Det er fremme, at landets kommunalbestyrelser skal gennemgå budgetterne for at se, hvor der kan spares allerede i år og hvilke opgaver, der kan udskydes. Samtidig må kommuneskatten ikke stige. Den nye aftale er nødvendig, fordi kommunerne har planlagt i år at bruge en mia. kr. mere, end de ifølge en aftale med den tidligere regering har lov til. Det har ført til trusler fra VK-regeringen om at tvinge kommunerne til at spare på budgetterne allerede i år. Slipper med en skriftlig opfordring Ifølge Jyllands-Postens oplysninger betyder den nye aftale, at kommunerne i første omgang slipper med en skriftlig opfordring til at udskyde alt, hvad der kan udskydes af nye byggerier og til at spare, hvor det på nogen måde er muligt at spare på driftsopgaverne. Aftalen betyder også, at kommunerne accepterer principperne bag skattestoppet, og det slås fast, at alternativet til tilbageholdenhed er, at regeringen ved lov bestemmer, at skatten i kommunerne ikke må stige, erfarer Jyllands-Posten. Thor Pedersen ønsker ikke at kommentere aftalen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her