Hver tredje studenterrådgivning lukkes

Lyt til artiklen

Selvom studerende søger hjælp ved landets studenter-rådgivninger, som aldrig før, bliver hver tredje formentlig lukket i løbet af de næste tre år. Den nye finanslov vil betyde, at antallet af fuldtidsstillinger bliver skåret fra 32 til 26. I forvejen mangler studenterrådgivningerne 600.000 kroner på årets lønbudget. »Det vil betyde, at de studerende må vente længe på hjælp, siger Landsformand for studenterrådgivningerne«, Else-Marie Stilling, til de 3 Stifttidender og JyskeVestkysten. Ensomhed, eksamensskræk og depression Problemer med for eksempel ensomhed, eksamensskræk og depressioner fik sidste år 3602 studerende til at søge hjælp på en af landets ni studenterrådgivninger. Det er 15 procent flere end året før og 70 procent flere end for fem år siden. Øget konkurrence mellem de studerende og det faktum, at flere har forældre, der ikke har gået på universitetet, er nogle af årsagerne til, at flere unge søger hjælp.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her