Demente skal tidligere i behandling

Sundhedsstyrelsen erkender, at alt for få demente er i medicinsk behandling, og at demente fra velfungerende familier ofte har haft nemmere adgang til at få medicinen end andre. Men styrelsen sætter sin lid til, at en ny forstærket indsats på landsplan, som netop er sat i værk, vil bidrage til tidligere opsporing og hurtigere behandling af alle danskere med demens. Der lever i dag ca. 55.000 personer med demens i Danmark, og årligt kommer ca. 19.000 nye til. Men kun 2.500-2.800 demente er i behandling med et af de revolutionerende nye medikamenter, der har været til rådighed siden 1997, og som kan give mange demente et blidere sygdomsforløb. Det er for lidt, indrømmer læge Peter Torsten Sørensen, Sundhedsstyrelsen. Berettiget kritik »De psykiatere, der i Politiken har påpeget, at medicinen primært går til demente, der har velfungerende familier i ryggen til at slås for sig, kan godt have ret i deres kritik. Men vi mener, at det nye koncept for en fremtidig tilrettelæggelse af arbejdet med demente i sundhedsvæsenet både vil fjerne den sociale slagside og bringe flere i medicinsk behandling«, siger Peter Torsten Sørensen. Hjørnestenen i de nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er, at der skal oprettes demensenheder i hvert amt. Disse enheder skal være hospitalsbaserede og i øvrigt være forsynet med alle de nødvendige faciliteter til diagnostik og behandling af demens - herunder skannere, der kan afsløre demensens fremskriden i hjernen.

Mere opmærksomhed
Men hvordan skulle det system kunne opfange de demente bedre, end det er tilfældet i dag. Det er jo ikke på hospitalerne, man opdager, at folk har begyndende demens? »Fuldstændig rigtigt. Men jo mere fokus, der er på tidlig opsporing af demens, jo mere opmærksomme vil de ansatte overalt i sundhedsvæsenet være over for muligheden af, at en person kan være begyndende dement. Det er derfor, vi har udsendt det nye og meget fyldige materiale til alle amter og alle praktiserende læger i hele landet. Allerede nu har lægerne imidlertid et redskab i form af en 'tjekliste' med symptomer til udredning af demens. Men lægerne siger, at de ikke ved, hvad de skal gøre af de demente, når de er fundet. Det problem vil blive løst med den nye tilrettelæggelse af indsatsen«, siger Peter Torsten Sørensen. De nye medicinske præparater virker klart bedst på patienter, der får medicinen meget tidligt i demensforløbet. Symptomerne kan udskydes, og de demente kan bevare en del funktioner længere. Det er ifølge Peter Torsten Sørensen dog kun 60 pct. af de demente, der har gavn af medicinen.