Skuddræbt mand er identificeret

Lyt til artiklen

Den cirka 40-årige mand, som politiet onsdag fandt skudt i Vejle Fjord, er nu identificeret. Det oplyser kriminalinspektør Peter Krogh fra Vejle Politi. Han vil dog ikke offentliggøre den dræbtes identitet, da den dræbtes familie først skal underrettes. Samtidig mangler politiet en endelig bekræftelse. Peter Krogh vil heller ikke oplyse nationalitet på den dræbte eller kommentere, om den dræbte er fra Sydøsteuropa, som politiet havde mistanke om fra starten. Manden blev fundet i fjorden ved Ibæk Strandvej kun iklædt undertøj. Han er dræbt af mindst ét skud i hovedet, affyret på klos hold. Navnet på den dræbte forventes at blive offentliggjort mandag. På spørgmålet om, den nye drabssag kan sættes i forbindelse med ligfundet i Hou Havn for snart fire uger siden, har kriminalkommisæren ingen kommentarer. Her blev en endnu ikke identificeret mand fundet liggende død i havnen - bagbundet, mishandlet og skudt. Kriminalpolitiet i Skanderborg udsendte kort efter drabet en efterlysning på en hovedmistænkt engelsk mand, men han er endnu ikke fundet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her